Hvorfor ikke tage hunden med på løbeturen eller cykelturen?
Motion er godt
Om du er stor, lille, tyk, tynd, ung, gammel, hund eller menneske. Man har altid behov for daglig motion. Alt efter hvilken race hund du har, vil motion og stimulering altid være vigtigt, nogle mere end andre. Uden motion bliver din hund, lige som dig selv usund, doven og frustreret. Motion kan også hjælpe din hund til ikke at opbygge dårlige vaner og problematisk adfærd.
Hvor meget og hvor lidt?
Motionen med din bedste ven, skal naturligvis afspejle sig af hvilken race hund du har, alderen på din hund, størrelsen og behovet. For de fleste hunderacer ser man ofte antallet af fysisk aktivitet værende en til to timer hver dag. Jagthunde og hyrdehunde kan dog have behov for endnu mere.
Hvis du har en gammel seniorhund, som ikke er så godt gående mere eller vis muskler ikke er af hvad de har været, kan et fint alternativ være svømning.
Du kan læse mere om netop din race hund her. Hvis ikke du finder alle dine svar, kan du til nøds spørge din dyrlæge til råds.
Planlæg din træning
En hund er også præget af hvilken form den er i, præcis som os mennesker. Det vil sige at din hund ikke kan løbe lange distancer med det samme. Det vil kræve for jer begge at planlægge, hvor langt og længe i skal løbe, cykle eller andet. Start eventuelt ud med få kilometer og byg stille og roligt på. Du vil kunne mærke på din hund når den er træt og dette skal respekteres.
Hvilke aktiviteter kan man lave sammen med sin hund?
Nedenfor er der lavet en lille liste over de mest normale aktiviteter man kan lave sammen med sin hund:
- Løb
- Vandreture
- Gåture
Jagtture (hvis du har en jagthund) - Cykelture
- Svømning
- Kickbike
- Canicross
- Degility
Kort forklaring af nederste del af listen:
Kickbike
Kickbike er en populær måde at motionere med sin hund eller hunde. Kickbike består af et slags løbehjul, med seler foran til hunden. Man kan også blot bruge sin cykel med seler foran, dette er meget individuelt, hvad man foretrækker.
Canicross
Canicross er en form for terrænløb, hvor hund og ejer kobles sammen med et hoftebælte, med elastisk hundesnor i. Dette gør at hunde kan hjælpe med at trække sin ejer fremad. Man har tilføjet en “panikknap”, som gør at man kan koble hunden af, hvis man skulle falde. Denne form for terrænløb er ved at blive meget populært.
Degility
Degility er til hunden, som ikke har farten længere eller har andre gener, som gør at den ikke kan bevæge sig hurtigt. Det består af en forhindringsbane, med forskellige vipper, tunneller, dæk og rør, som man sammen kan gennemføre. Det er ikke på tid og derfor kan man selv sætte tempoet. Degility anses som en blanding af Agility og Mobility.
Motion har positive effekter på livskvaliteten, social livet og det daglige humør.